24 63 34 77 dorte@pressefolden.dk

Tilfredse kilder

Det er selvfølgelig vigtigt, at mine kunder er tilfredse med det arbejde, jeg leverer. Men for mig er det mindst lige så vigtigt, at kilderne også er glade og føler sig godt behandlet.

For rigtig mange af dem er det første gang, de medvirker i en artikel. Og da journalister som bekendt ikke har det bedste ry i verden, bliver jeg både glad og stolt, når jeg får ros af dem.

Jeg sender næsten altid mine artikler til godkendelse hos kilderne. Så er jeg sikker på, at alle oplysninger er rigtige, og kilderne behøver ikke være nervøse for, om det endelige resultat nu også tegner et fair portræt.

Fra indbakken

Her er nogle pluk fra de mange mails, jeg har fået . Enten når artiklerne har været sendt til godkendelse eller efter tryk.

Irene Wivel: Sikke en fantastisk artikel du har skrevet! Det er super sjovt at læse, og helt præcist – du har virkelig fanget pointerne og vores familie helt utrolig godt. Tak for det.

informationsmedarbejder Kirsten Marstal, Videnscentret for Landbrug: Supergod artikel du fik lavet. Og vores fotos tager sig rigtigt godt ud :-)

Viv Falkenberg Sundal, Kennel FalkenbergTusind tak for bladet. Det er bare så KANON-godt.Og sikke nogle dejlige billeder. Tusind tak.

Line Lind Christensen, Frie VingerTak for artiklen. Jeg synes, den er rigtig god, og jeg er vild med, at du har fået så mange faktuelle informationer med om hønsenes forhold i landbruget. På den måde sidder folk forhåbentlig ikke magtesløse tilbage, når de har læst artiklen, men er blevet lidt klogere på, hvilke æg der i højest grad tilgodeser hønsenes behov.

Rottefænger Brian Hasenkam, Slagelse kommune: Ingen rettelser herfra. Du skriver lige så godt, som du tager billeder.

Lisbeth Bremholm, hønseholder: Hvor er jeg glad for den artikel, du har skrevet. Jeg synes det er meget fint som du har fået begejstringen og fællesskabet med i vores måde at have høns på. Også det faktuelle er fint at gå til. Tak skal du have.

Louise Engberg, katteopdrætter: Så har jeg modtaget bladet – det er blevet super! Det ser bare så flot ud. Jeg har allerede fået en meget sød mail fra en af jeres læsere, og min dyrlæge syntes også, det er en rigtig god artikel. Stor tak til dig for at tage emnet op.

Pia Bøgeskov Jørgensen, dyrlæge: Tusinde tak for en dejlig dag. Det var fedt at møde dig og Luna. Du er et dejligt varmt menneske, som det er nemt at tale med. Glæder mig til at læse din artikel.

Morten Laursen, landmand: Tak for den meget smukke artikel. Jeg rødmer og bliver lidt flov. Det  er OK det hele.

Flemming Kristensen, dyrlæge: Det er blevet et flot ‘produkt’, synes jeg. God linje og logisk udvikling af historien, og fagligt korrekt! Det har været rigtig sjovt at arbejde sammen med dig.

Marianne Juul Pedersen, katteejer: Jamen det er bare så godt ramt på kornet. Jeg vil glæde mig til at se det på tryk, det er blevet en rigtig fin artikel.

Kredsformand Peder Søndergaard, Danmarks Civile Hundeførerforening: Det er jo en fornøjelse at deltage i interview, når det resulterer i et så flot og professionelt resultat. Jeg skal til hovedbestyrelsesmøde i morgen, og jeg glæder mig til at vise bladet til mine kolleger i bestyrelsen.

Randi Lund, opdrætter af minigrise: Tusind tak for den super gode artikel! Det har du gjort godt, og hvor er det fint, at du har fået så mange praktiske oplysninger med. Jeg er super tilfreds. Mange tak skal du have Dorte!

Lesley Kettle, HK’er: Jeg vil bare sige tak for bladet. Mange af mine venner har kontaktet mig for at sige, hvor godt artikelen var skrevet.

Peter Hahn, biavler: Supergode billeder og god artikel. Jeg glæder mig til at se artiklen.

Erik Andersen, Dansk Dyreinstitut: Det er en rigtig god artikel du har skrevet. Imponerende du kan huske alt det vi talte om så præcist.

Pia-Merete Jacobsen, lærer: Det er en rigtig god artikel, jeg synes den giver et godt indtryk af, hvad børn tænker og mener.

 Lisette Rasmussen, Coaching & Consulting: Rigtig. rigtig fin artikel!!!

Lars Gejl, dyrefotograf: Fin artikel, du har fået det hele med, og den giver et godt all round indtryk, samt tips af og til dyrefotografering.

Centerleder Anna Laurberg, Plejecenter Højager: En rigtig dejlig og livsbekræftende artikel og dejlige billeder! Alt er bare helt i orden, og jeg synes du får alt det vigtige med!

Ulla Holtze, udviklingskonsulent & samtaleterapeut: Tak for en velskrevet artikel, hvor du virkelig har formået at fange et hav af personlige detaljer.  Du er altså enormt inspirerende at være sammen med og stiller mange gode spørgsmål.

 

Tobaksblomst

Share This