24 63 34 77 dorte@pressefolden.dk

Geder er et af de første dyr, som vi mennesker fandt ud af at bruge som husdyr. I dag er der meget få landbrug med geder tilbage. Et af landets største er Stenalt Gods på Djursland, hvor omkring 500 geder leverer mælk til danske gedeoste.

Dyrefondet 2014/2At det lige blev geder, Dorte Mette Jensen og Arne Fremmich byggede nye stalde til, da de overtog Stenalt Gods i 1991, er lidt af en tilfældighed.

Parret var ikke i tvivl om, at de ville satse på økologisk planteavl af blandt andet ølandshvede og andre kvalitetskorn til økologisk brød. Men for at dyrke korn uden brug af giftstoffer, er man nødt til at have et sædskifte. Ved at så græs på markerne, får man bugt med det værste ukrudt og kan efter nogle år vende græstørvene og så korn.

– Sædskiftet betyder, at vi får vi en masse græsensilage, som jo er glimrende som vinterfoder. Samtidig har vi brug for økologisk gødning til markerne. Så derfor skulle vi selvfølgelig også have nogle dyr på godset, forklarer Dorte.

Leverer mælk til økologiske oste

Parret overvejede både at få æglæggende høns og malkekvæg, men da Søvind Mejeri fortalte, at de hentede deres gedemælk i Holland og gerne ville have en producent i Danmark, var sagen klar. Stenalt Gods skulle selvfølgelig have geder.

I dag leverer gederne mælk til de mange lækre økologiske oste fra Søvind Mejeri. Derfor får bukkekiddene heller ikke lov til at blive ret gamle, men ender i stedet som lækkert gedekød på vores middagsborde, mens kød fra malkegederne bruges i økologiske pølser og spegepølser.

På græs 180 dage om året

Gederne går ude mindst 180 dage om året, og normalt åbnes stalddørene i løbet af april alt afhængigt af vejret.

Resten af året tilbringer de den store stald, hvor de går på dybstrøelse. Det vil sige på en tyk måtte af halm, hvor der hver dag kommer et nyt lag frisk halm ovenpå. Laget bliver langsomt tykkere og tykkere, indtil der næsten er en meter ned til betongulvet. I bunden bliver den gamle halm nedbrudt som i en kompostbunke, og den proces giver gulvvarme til gederne. To gange om året fjernes al strøelse, og man starter på en frisk.

Gederne i stalden, er nysgerrige. De vil gerne hilse og snuse, og de vil også gerne kæles for. Det gælder ikke mindst de livlige og glade kid, som kravler helt op ad rækværket for at få kontakt – hvis de altså ikke er i gang med at lege, sove, spise eller hoppe op og ned af diverse forhøjninger og kasser.

Bukke og gimmere

Bukkekiddene går i en flok sammen med deres mødre og nyder livet, indtil de skal slagtes.

Nogle af dem slagtes, når de vejer fem til syv kilo, og sælges som forårs-kid, der er en eftertragtet delikatesse i Sydeuropa. Andre slagtes først i løbet af efteråret, når de vejer 15 til 25 kilo.

Gimmerkiddene, som hungeder kaldes, indtil de har fået deres første kid, går i en afdeling for sig selv og drikker mælk fra sutteflasker, der er monteret i et hul i rækværket.

– I starten prøvede vi at lade alle kid blive hos deres mødre, men det dur ikke. Det er sværere at holde øje med det enkelte kid, når de går i en stor flok, og de store kid stjæler mælk fra de små kids mødre, så vi ikke kan være sikre på, at de mindste af kiddene får mad nok. Samtidig er der smittefarenforklarer Dorte.

Derfor er gimmerkiddene kun sammen med deres mødre det første døgn, så de får den råmælk, de har brug for til deres immunforsvar. Derefter lærer de at få mælk fra en sutteflaske, og det varer ikke længe, før de har fundet fidusen og selv kan drikke fra automaten.

Præget på mennesker

I naturen opfører geder sig ligesom rådyr, hvor moren i starten efterlader sit lam i de fleste af døgnets timer og kun kommer tilbage for at die. Det betyder, at et rålam ikke kender sin mor særlig godt og gerne vil følge for eksempel et menneske, hvis det dukker op på det tidspunkt, hvor moren ellers ville komme.

– Derfor bliver et gedekid lynhurtigt præget på af mennesker, og kiddets mor kalder kun på sit kid i det første døgns tid. Derefter glemmer hun det, oplyser Dorte.

Gederne er af den schweiziske race saanen. Det er forholdsvis store geder, der giver mere mælk end små geder. I dag huser godset i alt 500 geder, 500 kid og fem flotte avlsbukke.

Værd at vide
  • Geder er flokdyr. Derfor kan en ged ikke gå alene, men skal have selskab af andre geder. I naturen vil de gå i flokke på op til 20 dyr. Bukkene vil gå for sig selv og først søge sammen med gederne, når det er brunsttid.
  • Geder er usædvanlig hårdføre og nøjsomme og kan leve i områder, hvor stort set ingen andre husdyr kan klare sig.
  • Geden er et af de første dyr, som mennesket gjorde tamme og lærte at udnytte. I tidernes løb har geden både leveret mælk, kød, skind, uld, hår, horn og sener til mennesker over hele jorden. Fra arkæologiske fund ved man, at geden blev tæmmet og gjort til husdyr for cirka 10.000 år siden. Den kom til Danmark for 6.000 år siden, da de første landbrug opstod i yngre stenalder.
  • Der slagtes hvert år omkring 1.000 økologiske gedekid i Danmark. Et kid vejer mellem 15 og 25 kilo. Det giver en årlig produktion på 10-20 tons magert og velsmagende kød. Til sammenligning producerer Danmark cirka to millioner tons svinekød om året.
  • Økologiske gedekid holdes i løsdrift både ude og inde. Det sikrer, at gederne trives og har plads til at udfolde deres naturlige adfærd.
  • Geder slagtes normalt lokalt, så de slipper for en lang og stressende transport.
  • Både gedeost og gedekød er store delikatesser i blandt andet middelhavskøkkenet.
  • En dansker spiser gennemsnitligt 40 gram gedekød om året. Til sammenligning spiser en græker gennemsnitligt fem kilo.

Kilde: danskged.dk

Læs hele artiklen om gederne i Dyrefondet 2/2014.