24 63 34 77 dorte@pressefolden.dk

– Jeg har aldrig brugt elhalsbånd, men ellers har jeg i mange år trænet hunde efter de hårde metoder. Det vil sige med pig- og kvælerhalsbånd, med ryk i linen og med masser af skældud, siger hundetræner Majbritt Schunck.

Det skal være sjovt at træneI dag har hun fortrudt det hele, men understreger, at hun bestemt ikke er et ondt menneske.

– Jeg har trænet efter de metoder, som masser af hundetrænere har lært, er de rigtige. Vi har lært, at den hårde træning virker, og at man når de bedste resultater for både hund og ejer ved at sikre sig, at hunden kender sin plads og ved, at det er ejeren, som har magten og bestemmer. Jeg vidste ikke bedre, og alle andre gjorde jo det samme, forklarer hun.

Positiv træning er bedre

Majbritt kan takke sin tidligere hund Aslan for, at hun for godt fem år siden fik øjnene op for de skader, som følger med den meget hårde træning.

Aslan var en dygtig hund af racen malinois. Han bestod den prøve, som politiet bruger som godkendelse af politihunde – og nåede også at blive godkendt som patruljehund.

De første fejl

Men Aslan var også en lidt usikker hund.

– Og den usikkerhed blev forstærket af de hårde træningsmetoder. Til sidst var han ikke alene bange for alle andre hunde. Han var også utryg ved mennesker, han ikke kendte. Resultatet var, at han gjorde udfald mod alt og alle. Og jeg forstod ikke, at jeg rent faktisk selv var årsagen til, at han var så bange og havde det så dårligt, fortæller Majbritt.

De første fejl lavede hun, allerede da Aslan var hvalp.

– Jeg kan for eksempel huske, at vi mødte en anden, større hvalp i en dyrehandel. De to hvalpe moslede, og Aslan brød sig tydeligvis ikke om det og forsøgte at slippe væk. Jeg skulle selvfølgelig have hjulpet ham, men jeg troede på, at man bare skulle lade hundene selv finde ud af det, fortæller hun.

Han var så bange

Også under hvalpetræningen var der problemer.

Dengang var det almindeligt med frikvarter, hvor hvalpene fik lov til at lege vildt. Aslan hyrdede de andre hunde, og en halvandet år gammel Jack Russell-terrier blev vred og gik til angreb. Aslan fik fat i ryggen af den lille terrier, og det fik dens ejer til at sparke ham.

– Lige siden den dag kunne jeg ikke tage snoren af ham, når der var andre hunde til stede. Kom der en hund i nærheden, gik han til angreb. Han var bare så bange. Og jeg så det ikke, forklarer Majbritt.

Han blev mere glad for mig

AslanAslan bestod sine prøver med fine karakterer, men alligevel begyndte Majbritt at lede efter andre metoder. Hun fandt flere artikler om læringspsykologi, og langsomt gik det op for hende, at det var langt bedre at træne en hund ved hjælp af positive metoder. Hun blev uddannet som klikkertræner og instruktør hos Canis og begyndte sideløbende at træne Aslan med positive metoder.

– Og han elskede det. Han blev mere og mere glad for mig og fik det bedre og bedre, for hver dag der gik. Det samme gjorde jeg. Jeg var ikke længere sur og gal, når jeg kom hjem efter at have trænet, men glad over alt det, der pludselig kunne lade sig gøre, når jeg ikke længere var en dominerende, råbende, irettesættende og truende ejer, husker Majbritt.

At den positive træning var det rigtige valg, viste Aslan også ved at ændre adfærd. Tidligere ville han helst blive i bilen, når de nåede frem til træningspladsen. Da Majbritt skiftede metode, kunne han næsten ikke vente med at komme ud af bilen og komme i gang.

Træningen er en leg

Desværre blev Aslan kun fem år, så hvordan det var endt med ham, er ikke til at vide. Men Majbritts nye hund, som også er en malinois, bliver udelukkende trænet med positiv forstærkning.

– Al træning er en leg for hende. Hun er vild med det, og hun byder selv ind med forslag og tager initiativer. Og nu, hvor jeg har sat mig ordentligt ind i hundesprog, kan jeg det meste af tiden forstå, hvad hun siger til mig. Det kunne jeg heller ikke med Aslan.

– Set i bakspejlet er der ingen tvivl om, at han konstant sendte dæmpende signaler til mig. Men jeg så det ikke. Jeg forstod ham ikke. Det er så svært og smertefuldt at erkende, at jeg ikke var en god hundeejer for ham. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det om, men det kan jeg ikke, siger hun.

I dag er Majbritt hundetræner hos Team DogWise, der udelukkende træner ved hjælp af positiv forstærkning. Det vil sige, at hunden belønnes, når den af egen fri vilje gør det, som ejeren gerne vil have den til.

Læs hele interviewet med Majbritt Schunck i Dyrefondet 4/2014