24 63 34 77 dorte@pressefolden.dk

Dyrefondet 4-2013 side 10Forbrugere, som også tænker i dyrevelfærd, betaler gerne ekstra for at få kød fra fritgående dyr. Men især når det gælder kalve- og oksekød, skal man være heldig for at finde en steg fra et dyr, som ikke har levet sit liv indendørs.

Samtidig er der masser af enge, overdrev og andre naturperler i Danmark, som er ved at gro til i buske og træer. Mange af dem er ovenikøbet områder, som vi ifølge internationale aftaler og konventioner har pligt til at bevare.

Så hvorfor dog ikke slå to fluer med et smæk og sende noget mere kvæg ud i landskabet for at fungere som naturlige græsslåmaskiner? Problemet er, at det ikke kan betale sig økonomisk for landmændene. Hvis flere dyr skal have et naturligt og godt liv, mens de plejer vigtige naturarealer, skal der nye metoder og tilskudsregler til.

Derfor arbejder projektet ’Smag på Landskabet’ målrettet med at finde en model, så det kan betale sig for landmændene at lade kvæget græsse på naturarealer. Hvordan det skal lykkes har jeg interviewet en af projektet ledere om i Dyrefondet 4/2013

Er du i tvivl om, hvorvidt dine bøffer har levet et godt liv, før de endte på din tallerken? Så læs, hvad Fødevarestyrelsens leksikon fortæller om forskellen på kødkvægets forhold under opvæksten.