Medregner man samfundets indirekte udgifter i form af i tabt produktion, fordi godt halvdelen af landets whiplashramte står udenfor arbejdsmarkedet, er den samlede regning på 14 milliarder kroner alene i 2010.

De nye og meget tankevækkende tal stammer fra forskningsprojektet, De samfundsøkonomiske omkostninger ved whiplash. Projektet er gennemført som afsluttende speciale af Helene Schaldemose og Lene Chrestensen med professor Kjeld Møller Petersen som vejleder ved Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Det er med andre ord hamrende dyrt for samfundet at lade whiplashramte sejle deres egen sø, som det ofte er tilfældet i dag. En målrettet indsats, der kunne hjælpe flere whiplashramte til at blive på arbejdsmarkedet, ville være en rigtig god investering, der kunne spare samfundet for milliarder af kroner hvert år.

Klik her og læs artiklen i PTU’s medlemsblad Livtag 1/2012

Sådan siger Louise Engberg, der har valgt at gå mod strømmen. Som den eneste i Danmark opdrætter hun perserkatte af den gamle type.

Avl mod et bestemt udseende koster mange både katte og hunde svære lidelser og deres ejere store bekymringer og dyrlægeregninger. Så at møde en opdrætter, der går den modsatte vej, er en dejlig oplevelse. For hvorfor er det lige, at dyrene skal lide, fordi vi finder på, at nu er det smart med helt flade næser, så dyret dårligt kan få luft? Eller meget store øjne, der risikerer at poppe ud? Eller så store hoveder, at dyrene ikke længere kan føde naturligt, men skal have kejsersnit?

Desværre er der stadig alt for mange, der går den sundhedsskadelige vej, når det gælder om at avle hunde og katte. Efter min mening burde det være forbudt ved lov. Men indtil det sker, er det da skønt, at der findes mennesker som Louise Engberg. For hende er det vigtigste af alt, at hendes katte er sunde, raske og glade.

Klik her for at læse mere om den klassiske perser på Louise Engbergs hjemmeside.

Klik her for at læse hele artiklen i Dyrefondet 1/2012.

Og læs endelig også nogle af alle de andre gode historier. For eksempel om TrygFonden Besøgshunde og om at holde høns i haven.

Skal dyreunger overlades til sultedøden

Også mit interview med formanden for Dyreetisk Råd Peter Sandøe er helt sikkert værd at læse. Han efterlyser en debat om, hvordan dyreetik skal spille sammen med vores naturforvaltning. For som han spørger: Hvorfor må fansanen være en del af den danske natur, når mårhunden ikke må? Ingen af dem hører naturligt hjemme i Danmark. Og er det i orden at skyde dyr som mink og mårhunde, mens de har unger?

For mig var det noget af en øjenåbner at høre om hans synspunkter. Jeg har egentlig altid regnet med, at hvad Naturstyrelsen foretager sig, sikkert også er i orden. Den holdning har jeg nu fået rystet godt og grundigt. For vel er det da ej i orden at slå dyr ihjel, når de har unger. Og slet ikke når der er tale om dyr, der ret beset ikke udgør nogen trussel mod den danske natur. I følge de videnskabelige undersøgelser, vil mårhunden sandsynligvis bare finde sin egen niche hos os.

Du kan i øvrigt læse meget mere om dyreetiske spørgsmål på Det Biovidenskabelige Fakultets hjemmeside www.dyreetik.dk.

Hvorfor skal mårhunden jagtes med alle midler, hvis den ikke udgør en reel risiko for den danske natur?

Derfor gør han også, hvad han kan, for at få sine kolleget til at indse, at de bør melde sig ind i HK, hvis de vil være sikre på at få indflydelse på deres egne løn- og arbejdsvilkår. Og i løbet af ganske få måneder er det faktisk lykkedes ham at få ikke færre end 20 af sine kolleger til også at blive medlemmer af HK.

- Det siger sig selv, at vi får flere af vores ønsker og krav igennem, hvis vi også står sammen. Og er man uenig med flertallet, er der kun en ting at gøre ved det. Nemlig at engagere sig og være med til at påvirke beslutningerne i den rigtige retning, siger Lars, der arbejder i firmaets kundecenter og samtidig er arbejdsmiljørepræsentant.

Læse hele interviewet med Lars Christensen i HK Service Hovedstaden 1/2012.

- De bedste dage er, når jeg er på arbejde, siger 23-årige Dennis Lejel, der lever og ånder for sit arbejde i Føtex. Men hvis ikke han havde boet i Randers Kommune, hvor der er en ordning med sociale tillidsmænd, er det tvivlsomt, om han overhovedet havde et arbejde i dag. Han er nemlig handicappet efter en trafikulykke i 2007, hvor han brækkede ryggen.

Mit interview til PTU’s medlemsblad Livtag  viser med al ønskelig tydelighed, at handicap ikke er nogen hindring for at have et rigtig godt arbejdsliv. Det kræver bare, at virksomhederne vil ansætte medarbejdere med handicap. For i modsætning til hvad mange går rundt og tror, vil langt de fleste handicappede langt hellere tjene deres penge selv end leve af en pension.

Guldmedarbejder

Personalechef og social tillidsmand Lene Kristensen fra Føtex i Randers betegner Dennis som en guldmedarbejder, som hun bestemt ikke vil af med.

- Vi kunne have droppet Dennis, da han kørte galt, ligesom vi kunne have droppet andre, som er blevet syge. Men hvorfor skulle vi det, når vi nu er glade for dem? Vi har et ansvar for vores medarbejdere – også når krisen kradser, siger hun.

 Behøver jeg at sige, at jeg bare elsker at skrive den slags historier?

Mit år har været travlt, men også spændende. Jeg takker for mange udviklende og sjove opgaver, der ikke alene har sendt mig rundt i det ganske land, men også har gjort mig klogere undervejs. Uanset om jeg skriver om:

• forholdene på arbejdsmarkedet til HK Service Hovedstaden
• vilkårene for handikappede til PTU – Livet efter ulykken
• eller dyrevelfærd til Dyrefondet

Tænk, at være så priviligeret, at man som regel lærer nyt, når man er på arbejde. Og tænk, at være så heldig, at man kan leve af lige præcis det, som man også selv synes er både sjovt og berigende. Det giver et dejligt arbejdsliv, som ikke bare sikrer økonomien, men også betyder, at det er en fornøjelse at stå op og komme i gang hver eneste morgen.

Farvel og goddag

Privat har jeg som bekendt sagt farvel til min welshterrier Luna, som har fulgt mig i tykt og tyndt gennem de sidste 11 år. Hun har sørget for, at journalisten ikke groede fast ved computeren, men også blev godt og grundigt luftet flere gange dagligt.

Jeg savner både Luna og de daglige gåture på stranden og i skoven, så til februar regner jeg med at få en ny hvalp i huset, som nok skal overtage opgaven med at gå tur med mig.

Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Knus fra Dorte

Så da jeg havde besøgt Kate Bryrup og fotograferet hendes ænder til Dyrefondet 6/2011, var der ingen tvivl i mit sind. Sådan en and, der har haft det godt og har kunnet gøre stort set, hvad den vil, skulle jeg helt sikkert også have på mit julebord.

I det hele taget gør jeg, hvad jeg kan, for at sikre mig, at de dyr, jeg spiser ikke er blevet pint og plaget under deres opvækst. Efter min mening kan vi ikke være andet bekendt!

Træn din kat

Hvis jeg skal fremhæve en af de andre af bladets mange sjove og oplysende artikler, skal det være historien om, hvordan katte- og hundetræner Ayoe Hoff fra Ain’t MisBehaving Adfærdsklinik har trænet sine indekatte efter præcis samme principper, som når man træner en hund.

Ayos katte er mere veltrænede end mange hunde. De kan gå på plads, sætte sig, dække, rulle, vinke og udføre masser af andre ”hundekunster”. De kommer, når man kalder, hopper op og ned af stole og borde på kommando og lader sig villigt undersøge i for eksempel mund og ører og accepterer at få børstet tænder.

Klik her for at læse Dyrefondet 6/2011.

Ja, lyder det nu fra forskerne. Hvis man bruger de nyeste metoder og det mest moderne udstyr, finder man også vævsskader og andre fysiske skader, der kan forklare de smerter og andre gener, der plager mange whiplashramte. Det er en af konklusionerne fra den femte internationale whiplashkongres, IWTC, der i august samlede forskere fra hele verden i Lund.

Praktiserende kiropraktor, ph.d. og lektor Lars Uhrenholt og læge Natalia Nielsen deltog begge i kongressen. Læs artiklen i PTU’s medlemsblad Livtag, hvor de to eksperter fortæller om de nyeste forskningsresultater. 

Det betyder, at de faglige sekretærer ikke alene hjælper medlemmer, der har problemer, men også altid forsøger at inddrage hele arbejdspladsen i at finde løsninger. Samtidig har HK Service Hovedstaden i dag et team af organisere, der arbejder målrettet på at få medlemmerne til selv at påvirke vilkårene på deres egne arbejdspladser.

Resultatet af flere års organiserende arbejde er, at HK Service Hovedstaden i dag er en af de få fagforeninger, der får flere medlemmer, end der forsvinder.

I HK Service Hovedstaden 5/2011 kan du møde organiserne og læse om, hvordan de arbejder.

Men det sluttede desværre fredag morgen den 9. september, hvor Luna pludselig blev lam og måtte aflives. Vi skulle ellers til Århus den morgen for at lave et interview senere på dagen, men den tur kom jeg til at køre alene. Og ja, jeg tudede hele vejen.

Heldigvis havde redaktionshunden det aldeles glimrende lige til det sidste. Ugen før havde vi været i svømmehallen i Frederikssund Hundecenter, for at skrive en artikel til Dyrefondet om fordelene ved hundesvømning. Så Luna var for første gang i sit liv ude på dybt vand. Man bliver aldrig for gammel til at prøve noget nyt. Heller ikke når man er hund.

Selv om Luna er 11 år og aldrig har prøvet at svømme før, klarer hun turen i fin stil og med høj haleføring.

Det sidste farvel

Kun to dage før hun døde, var vi på en anden opgave. Da besøgte vi nemlig Dyrenes Mindegrave på Amager. En skøn og fredfyldt oase, hvor mange vælger at få deres kæledyr begravet. Luna fik både vand, godbidder og masser af klap og kæl af gravstedets inspektør, Marianne Lohse, der viste os rundt.

- Og når Luna skal herfra – skal hun så også begraves, spurgte Marianne, da vi sagde farvel.

- Det ved jeg ikke, svarede jeg.

- Indtil videre har jeg kun planlagt, at hun skal have lov til at spise alle de fyldte chokolader, hun kan, når den tid kommer. Og hvis hun skal aflives, vil jeg få en dyrlæge til at komme hjem til os.

Sådan kom det ikke til at gå. Jeg kørte naturligvis øjeblikkeligt til dyrlæge, da jeg så, at den stakkels hund var lam. Det gjaldt bare om at sørge for, at hun fik fred så hurtigt som muligt. Og de jordiske rester lod jeg dyrlægen tage sig af.

Klik her for at læse Dyrefondet 5/2011, der selvfølgelig også byder på en række andre interessante artikler.

På Assedrupgaard ved Århus har landmand Morten Laursen gjort det til sin mission at redde så mange af kalvene som muligt og samtidig få en forretning ud af det. På den måde får tyrekalvene chancen for at få et par år på græs, før de bliver slagtet. En rigtig god ide, som jeg skriver jeg om i Dyrefondet 4/2011.

Klik her for at se den søde film af nogle af dyrene, der græsser ved Brabrand Sø i Århus. Filmen er taget af Lisbeth Scharling, der har kolonihave i nærheden. Hun og hunden Happy besøger ofte de nysgerrige og legesyge kalve.

Glad forside

Til samme nummer har jeg besøgt Jacob Haugaard og hans to mopser, hvoraf den ene har beriget familien med seks små, nuttede hvalpe.

De måtte naturligvis på forsiden sammen med deres “far”. Og resultatet bliver man da bare i rigtig godt humør af at se på. Fotograf Kirstine Mengel har taget de skønne billeder.

Som sædvanlig er bladet i øvrigt sammensat, så der er noget for enhver smag. Mange hunde- og katteejere vil helt sikkert få glæde af det store tema om allergi.

Klik her for at læse Dyrefondet 4/2011.