24 63 34 77 dorte@pressefolden.dk

I sensommeren lå jeg på maven i den skønneste hønsegård for at tage billeder af høns, der stort set lever et naturligt liv, og som har en pragtfuld frugtplantage at boltre sig på.

Dyrefondet 2013/5Efter tre-fire timers interview og fotografering på Stengården i Bregnerød, var jeg rent ud sagt noget så glad i låget. For hvor det det dejligt at opleve, at man sagtens kan producere æg, uden at spærre hønerne inde i bure eller holde dem inde i store haller uden vinduer.

Et liv i luksus

Selv om Stengårdens hønsegård tæller ikke færre 3.000 æglæggende høner, der gokker rundt sammen med fem haner, har de tamme skovfugle det tydeligvis fint. Frugttræerne giver dem godt med skygge og skjulesteder, så rovfuglene ikke kan fange dem, og der er både nedfaldsfrugt, orme, insekter og masser af jord at skrabe i. Også inde i hønsehuset bliver alle behov tilgodeset. Der er redekasser, siddepinde, halm, vand og foder til alle.

Vi bliver ikke rige

– Vi bliver ikke rige af det, men vi har et godt liv, siger Elisabeth Rasmussen, der driver gården sammen med sin mand, Jens Otto. De har begge tidligere arbejdet som kemiingeniører, så derfor er gården økologisk. Som Elsebeth siger: – Vi ved, hvad giftstoffer gør ved både miljø og fødevarer.

Ud over hønsene har gården også kødkvæg, og kalvene får selvfølgelig lov til at gå sammen med deres egen mor de første seks-otte måneder. Desuden dyrker parret masser af frugt og grønt, så den velassorterede gårdbutik buger altid med friske varer.

Dårlig smag i munden

At gå rundt på gården og markerne en sensommerdag er som at befinde sig midt i en Morten Korch-film. Man bliver glad i låget af at se, at det sagtens kan lade sig gøre at producere æg på en måde, så hønsene får et ordentligt liv. Og det samme gælder for kalvene, hvis kød man roligt kan spise med god samvittighed.

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg får en dårlig smag i munden af at spise kød eller andet fra dyr, som ikke har haft det godt. Om dyrene har levet økologisk eller ‘bare’ været fritgående, er ikke så afgørende. Men de skal have mulighed for at leve så naturligt som muligt og ikke være spærret inde i store produktionsbygninger, hvor de aldrig ser dagens lys.

Besøget endte med en artikel til Dyrefondet 5/2013.