24 63 34 77 dorte@pressefolden.dk

En hund, der er fuldstændig fikseret på at kaste bold, pind eller andet, er i virkeligheden en meget stresset hund. Men mange hundeejere ved ikke, at de kan skade hunden ved at fortsætte med lige netop den leg. De forveksler stress med glæde.

Boldfikseret jagthundStort set alle hundeejere kaster bolde eller pinde med deres hund. Men for nogle af hundene gør legen faktisk mere skade end gavn. For hvis hunden er så fikseret på for eksempel bolden, at den er fuldstændig ligeglad med alt andet, er det i virkeligheden et tegn på, at den er dybt stresset af legen. Og så er det på tide at holde op.

– Det er især jagthunde og hyrdehunde, der kan blive boldfikserede, men det kan ske for alle hunderacer. Årsagen er, at hundens jagtinstinkt tager overhånd, så hunden ikke har øje for andet end at jage byttet. Det frigør stresshormoner i hele kroppen, og det tager faktisk et par dage, før stresshormonerne igen er nede på et acceptabelt niveau. Så hvis du spiller bold med en boldfikseret hund hver dag, får du en hund med et konstant forhøjet stressniveau. Og det er bestemt ikke sundt, siger veterinærsygeplejerske og hundeadfærdsinstruktør Caroline Holse, der til daglig arbejder på Skovshoved Dyreklinik.

Ejerne ved det ikke

I sit arbejde møder hun med jævne mellemrum hunde, der er stressede, og som har svært ved at falde til ro.

– Desværre er ejerne som regel ikke klar over, at hunden ikke kan tåle at spille bold. De fleste tror, hunden bare er glad, så derfor fortsætter de med legen i den bedste mening, forklarer Caroline.

Hunden er ofte alene hjemme i mange timer. Når ejeren så kommer hjem, er hunden fuld af energi, og for ejeren er det helt oplagt at motionere hunden ved hjælp af en bold. Måske oven i købet med bolde, som bliver kastet med en plastikarm, der sender bolden rigtig langt væk, så hunden virkelig kan spæne af sted.

Slider kroppen

Hyrdehund med bold– Problemet er ikke alene, at den boldfikserede hund får stress af det. Den bliver heller ikke stimuleret mentalt. Den får hverken snuset til noget eller oplevet noget som helst andet end at jagte bolden. Resultatet er en fysisk træt og stresset hund, der ikke får brugt sin hjerne, siger hun.

Et andet problem ved boldlegene er, at de rent faktisk slider hårdt på kroppen.

– Hunden laver voldsomme opbremsninger, når bolden skal fanges. Og det kan gå ud over ben og led. Hvis man så oven i købet bruger tennisbolde, risikerer hunden også at få tandskader. Overfladen på en tennisbold bliver nemlig fyldt med skidt og grus, der ødelægger tænderne, understreger Caroline.

På nedtrapning

Hendes råd til ejere af en boldfikseret hund er at sætte den på nedtrapning. Det vil sige, at du skal spille mindre og mindre bold med den for til sidst at stoppe helt.

I stedet er træning og stimulering samt de daglige gåture det bedste for din hund. Spred for eksempel dens tørfoder ud på græsset, og lad den selv finde det.

– Hunde har godt af også at bruge hovedet, hvis de skal blive trætte på den gode måde, siger hun.

Læs din hund

– Og så skal man i øvrigt lære at læse sin hund, inden det er gået så galt, at hunden er blevet fuldstændig fikseret på en bestemt leg, siger Caroline, der også taler af egen erfaring. Hun har selv en borderterrier, som ikke kan tåle boldlege.

– Det opdagede jeg ret hurtigt. Hun kommer helt op at køre og splitter i øvrigt bolden ad bagefter. Så i dag får hun højst lov til at lege med en bold en gang om måneden, og når jeg så kan se, at hun er ved at blive stresset, bytter jeg med en godbid og tager den igen, fortæller hun.

Andre fikseringer

Der er meget andet end lige bolde, som hunde kan blive fikseret på. Nogle er helt besat, når de får et pivedyr i munden. Andre bliver stressede af trækkelege. Og både hunde og katte kan rent faktisk også blive fuldstændig kulrede af at lege med lysstråler.

– Især for katte er det dybt frustrerende, hvis ikke en jagt afsluttes med, at byttet fanges. Så selvom det er sjovt, skal man lade være med at lege med sine kæledyr med laserstråler, lyder rådet.

Artiklen har været bragt i Dyrefondet 3/2012.